Molsvej 116, Femmøller 8400 Ebeltoft
Hjem / firmadomicil
En skovejendom i den fredede del af Nationalpark Mols Bjerge med et jordtilliggende på 11484 m2 Med en parklignede have og tilhørende skov som gør os mere end selvforsynende med brænde. Terrænet er kuperet med spændende niveauforskelle og plateauer.
Vi er tæt på Femmøller Strand, og i baghaven har vi Mols vildeste kælke / skibakke.
Huset er bevaringsværdigt og er nænsomt renoveret og pudset med kvartsandmørtel og malet med silikatmaling af et murerfirma. Der er energivinduer med ventiler, også i døre. Effektiv isolering af krybekælder, og loft. Der er installeret en luft / vand Panasonic inverter varmepumpe samt en Mitsubishi luft / luft varmepumpe/aircondition. Der er også en moderne og miljøcertificeret brændeovn til supplerende varme. Gulvbrædderne er i pitchpine – helt uden knaster. Der en Miele vaskesøjle, hvor vaskemaskinen er fra april 24. Køkkenmøblerne er udført af en lokal snedker og alle overflader er i composit-granit, som er utroligt nemt at renholde. På 1.sal er der opført et toilet.
Der er anlagt ca. 250 m2 terrasser med eksklusive granitfliser og 135 kantsten. På syd-terrassen er der et udekøkken med granit borde. Grunden bliver jævnligt besøgt af råvildt, grævling, fasaner og ræve. Der går 3 dyreveksler gennem grunden.
Vores granitfliser af Jurasic Pink 40x40x3 cm koster ca. kr. 1800,00 /m2. Kantstenene af granit 12 x 28 x 100 cm koster ca. 400 kr. pr lb meter. Plus en masse chaussesten.
Der er et solidt norsk legehus af granbjælker, som er 220 cm langt og med god plads til at 2 voksne kan overnatte der.
Der er en stor køkkenhave som har været dyrket 100 % økologisk gennem 43 år. Den gør os delvis selvforsynende med basisgrøntsager. Der er en masse frugtbuske og frugttræer.
Der er en nyopført erhvervsbygning på 84 m2, som er opført med Douglas grantræ og i overensstemmelse med de nyeste regulativer mht. isolering mm. Hertil kommer en nyopført dobbelt carport på 55 m2, som er forberedt til solceller og så høj at en stor autocamper kan stå der (2,85 cm).
Energiforbruget ligger på 5000 til 6000 KW årligt, for hele ejendommen inklusive erhvervsdelen.
Stuehuset er blevet energitjekket af en certificeret energikonsulent, og det har takket være vores store indsats mht. isolering, opnået energiklasse A.
I erhvervsbygningen er der installeret en luft / luft varmepumpe, men der også forberedt til vandbåret varme (luft / vand varmepumpe) med slanger i gulv. Der er installeret rør til koldt og varmt vand i bruserummet, samt opført rør og beslag til væghængt toilet.
Der er anlagt en parkeringsplads på 9 x 23 meter.
Dispensation vedr. fredningen. Ifølge Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984, er det på matriklen tilladt at opføre ny bebyggelse, såfremt det tillades i henhold til by og landzoneloven. Dette blev aftalt da overfredningsnævnet i 1984 kom og tilbød os 17.000 kr. i erstatning, som vi vekslede til de ovennævnte tilladelser. Vi har senere ansøgt om udstykningstilladelse, men har fået et afslag (som ønsket).
Vi har absolut ikke lyst til at flytte, men vi synes, at vi er ved at blive for gamle til at passe så stort et sted, og overvejer at flytte til Sjælland for at komme nærmere vores børn og børnebørn, som alle bor der.